Plomber anvendes til mange formål – det kan være plombering af pakker, pengesække, paller og meget mere. Vi leverer elektroniske plomber, højsikringsplomber, sikringsplomber og indikative plomber. Vore plomber kan naturligvis leveres med fortløbende lasergraveret nummer samt logo efter eget ønske.
Sikringsbags, poser og tape
SikringsBags er genbrugsposer i alle tænkelige størrelser og udformninger. De lukkes typisk med en lynlås og der plomberes med en engangsplombe. SikringsBags genbrugsposerne kan leveres med adresserude, ekstra lommer eller i øvrigt fremstillet efter ønske.
SikringsPoser er smarte og effektive engangs-forseglingssystemer til dokumenter, penge og bevismaterialer etc. De leveres i design efter ønske og kan fremstilles med kvitteringsslipper og i mange forskellige materialer – lige fra klare materialer til systemer med skrivefelter etc.
Forsegling er primært baseret på tape der anvendes til påvisning af om pakker, kasser etc. har været åbnet. Tapen kan leveres med logo og fortløbende nummerering. Forseglingstape anvendes også til forsegling af døre ved gerningssteder, minibarer på hoteller, fragt, kasser og meget mere.
Markedets største produktprogram og kundetilpasning
Vi leverer mange forskellige plombe- og forseglingssystemer til hotel- og restaurationer, advokater, forsvaret, politiet, detailhandel, transportselskaber, producenter, udviklingsafdelinger, medicinalvirksomheder, finansielle virksomheder, industrivirksomheder, sikringsvirksomheder og mange andre.
Vores plomber og forsegling lever naturligvis op til gældende standarder på markedet. Vi nyudvikler også løbende og indgår meget gerne i dialog om specielle løsninger.